Delte mavemuskler / rectus diastase

Belastning og gode stimuli, herunder særligt de bevægelser, vi gør i vores vågne timer, fx i samværet med vores børn og gøremål i hjemmet, kan fremme styrken i bindevævet og kroppen generelt. Det handler ikke kun om mængden af timer på en træningsmåtte. Og der er ingen bevægelse der er forkert.

I forløb hos os, kan man derfor blive vejledt i hvorledes man kan bevæge sig med gode bevægelser i dagligdagen, således at bindevævet, kernen og hele kroppen får de bedste forudsætninger blive stærkt igen. 

Man kan ikke bevæge sig forkert så længe det føles godt, men der er meget træning at hente i hverdagens bevægelser,

De fleste kvinder kommer med rette vejledning tilbage til den dagligdag, de skal være stærke i eller den træningsform, de er motiverede for uden at være bange for at bindevævet, kerne eller bækkenbund ikke “holder”. Og de fleste fortsætter den træning de eventuelt sideløbende har det godt med og som føles god for dem .

Vi behandler ikke med metoder som bælte / splint og har stort fokus på at minimere begrænsninger.

Er delte mavemuskler farligt?

Rectus diastase er ikke farligt og de fleste får det bedste stimuli af kerne og krop ved at holde sig fysisk aktive, både under graviditeten og efter fødslen. Man bør ikke være bekymret for at bevæge sig eller at gøre noget forkert, hvis man lytter til kroppen og går fornuftigt frem. Det er langt bedre at bevæge sig end at lade sig begrænse af bekymring for at gøre noget værre. Bevægelse, der føles godt, er godt.

Rectus diastase har historisk været en tilstand, præget af mange begrænsninger og forældede råd, som vi i dag er blevet klogere på, ikke holder stik. Er du derfor startet i et forløb, hvor du får besked på at passe på med almindelige bevægelser og træning, så overvej en ekstra gang, om det føles naturligt for dig.

Når man læser på nettet, rammer man meget hurtig beskrivelse af alle de ting, man ikke må med delte mavemuskler.

Det har over en længere periode skabt en “pas-på-adfærd”, der har ledt til stor bekymring omkring bevægelse efter fødslen. Bekymring, der i mange tilfælde påvirker kvinders bevægefrihed, og måske endda fører til direkte afholdelse fra bevægelser og aktiviteter, der føles naturlige eller som kvinden potentielt ønsker at genoptage efter fødslen. Det kan afføde konsekvenser, der er er langt større end hvad man forestiller sig man kan forværre, ved almindelige bevægelser og træning efter fødslen.

En stor andel af den vejledning, der direkte fraråder bestemte bevægelser, herunder aldrig mere at lave lige mavebøjninger, eller råd som skaber bekymring, bunder ofte i forældede koncepter, fra en tid, hvor vores viden om bindevæv var begrænset, og hvor man troede at det skulle “beskyttes for at hele”, fx i trænes med bælte.

Det betyder ikke at man “bare skal knokle på” og ignorere tilstanden. En svækket midtlinje kan være et tegn på en kerne, der potentielt ikke arbejder optimalt, og som har behov for at blive stærkere. Det giver derfor god mening at opsøge vejledning, hvis man oplever udfordringer i relation til tilstanden.

Vi har et stort ønske om at vejlede inden for den nyeste viden, at skabe mere bevægelse end bekymring, samt at være en af de mest specialiserede klinikker inden for dette felt. Herunder at gøre op med tidligere myter og råd, der bidrager til, at denne tilstand fylder for meget, hvor den ikke bør fylde og begrænser kvinder i at være herre over egen krop og i at bevæge sig frit.

Linea alba (den hvide linje) kaldes det bindevævsstrøg, der holder vores mavemuskler samlet i midtlinjen.

Bindevævet fra linea alba omgiver og infiltrerer alle vores mavemuskler, har endvidere kontakt til bækkenbunden og åndedrætsmusklen, og bør derfor også ses som en helhed med resten af kropsstammens muskler og væv.

Linea alba er en hvide linje af bindevæv, der adskiller vores mavemuskler på midten fra vores brystben til vores kønsben. Det betyder helt konkret, at vi lige i midtlinjen af mavemusklerne, udelukkende har bindevæv og ikke muskelvæv. Bindevævet i linea alba sidder overvejende som vandrette kollagene fibre, der overfører spændingen fra musklerne på den ene side, til musklerne på den anden side. Som et sejl, der spændes op og holder forsiden på plads.

Bindevævet i linea alba er desuden med til at stabilisere os på forsiden under bevægelse, hvor det arbejder i et samlet system med muskel- og senevæv omkring kropsstammen.

Det er helt normalt at have en afstand op til 3 cm imellem mavemusklerne. De fleste kvinder, der ikke har født, vil almindeligvis have en afstand mellem 1-2 cm. For de fleste en fuldt ud funktionel og stabil afstand, hvor bindevævet ikke har været udvidet mange gange des egen længe.

Men det er vigtigt at slå fast, at afstanden intet har at sige, ift om midtlinjen er stærk og funktionel.

Læs næste afstand om afstandens betydning.

Det er vigtigt at slå fast, at afstanden, der ofte måles i centimeter, eller fingersbredde, af fagpersoner eller ved ultralydsscanning, intet siger om bindevævets tilstand, styrke eller om kropsstammens funktion i det hele taget.

Afstanden er ingen indikation på om bindevævet er stærkt eller ej, altså om bindevævets evne til at spænde op, stabilisere og “danne bro” mellem mavemusklerne på hver side.

Man kan fx måle en afstand på 2- 3 cm, hvor bindevævet hænger som en “hængekøje” imellem mavemusklerne. Omvendt kan man have en afstand på 3-4 cm med et stærkt bindevæv, der kan overføre spænding og stabilisere som det skal.

Bindevæv omgiver og infiltrerer al muskelvæv i væres kropsstamme, som det gør i hele kroppen. Det er altså langt fra kun bindevævet i mavens midtlinje man bør kigge på. Men på en større del af muskulatur, forside og kropsstamme som helhed, når man arbejder med og genoptræner kroppen efter graviditet og fødsel, og ved delte mavemuskler.

De vigtigste er at bindevæv og kerne fungerer sammen i en funktionel kontekst, så man bevæger sig stabilt og naturligt.

Og endnu vigtigere - om man føler, man er generet af tilstanden eller om man har det fint i sin krop. Har man ingen gener, er der ingen grund til at få målt eller at bekymre sig om tilstanden.