Operation for delte mavemuskler - Information og genoptræning
Operation for delte mavemuskler - fysioterapeutisk vejledning, genoptræning og behandling
Operation for delte mavemuskler kan være den rigtige løsning for nogle kvinder. Det er en god ide at sætte sig ind i forskellige operationsteknikker, hvad man kan forvente på den anden side, sygemelding etc., inden man vælger at gå den vej.
Der er forskellige former for operation, hvor man eksempelvis opererer indefra bughulen, dvs. bag mavemusklerne via kikkertoperation og ligeledes operationer, hvor man syer mavemusklerne sammen på forsiden lige under huden ved åben kirurgi - læs mere nederst på siden. Operationsteknikker, resultatet og forløbet efterfølgende er ret forskellige. Operationerne kan foregår og tilbydes både i offentlig regi og på privathospitaler for egen regning.
En operation er særlig relevant for kvinder, der ikke føler de har genvundet deres fulde styrke eller funktion ved målrettet træning og særligt kvinder, der er påvirket på deres livskvalitet - det kan være fysisk, mentalt og kosmetisk.
Uanset overvejelserne omkring operation, som i mange kredse kaldes “tummy tuck”, så anerkender vi til fulde, at en operationen kan være den rette vej at gå for nogle kvinder.
Genoptræning eller operation for delte mavemuskler?
Vi vil til enhver tid anbefale, at det ikke er genoptræning ELLER operation. Disse muligheder bør hænge sammen, både før og efter en operation.
Vi har ingen nationale retningslinjer omkring rectus diastase operation i Danmark, men kigger man til Sverige, anbefaler de svenske retningslinjer; Management of diastasis of the rectus abdominis muscles: recommendations for swedish national guidelines, at man gennemgår 1 års træning hos specialiseret fysioterapeut forud for operation for delte mavemuskler.
Følg vores overvejelser og få mere information om operation og fysioterapeutisk genoptræning nedenfor.
Hvornår skal man opereres for delte mavemuskler?
Antallet er operationer for rectus diastase i Danmark er stigende. Men det er vigtigt at slå fast, at man kan komme langt med genoptræning. Og med rette vejledning, kommer de fleste i mål uden behov for større indgreb.
Overvejer man operation er det vigtigt at man ikke ser det som et “quick fix”. De De fleste læger og guidelines (svenske og europæiske) anbefaler fysioterapeutisk vejledt genoptræning minimum 1 år forud for operationen.
Kan man træne en delte mavemuskler?
Som specialiseret fysioterapeutisk klinik inden for efterfødselsgener, har vi arbejdet med genoptræning af delte mavemuskler i mange år. Og vi er ikke i tvivl om, at man kan komme langt, og for de fleste helt i mål, ved målrettet genoptræning og den rette vejledning.
Vi ser stor effekt af en helhedsorienteret tilgang. En tilgang, hvor vi kigger på faktorer som arvæv, bindevævets og kernens styrke, og kropsstammen som helhed. Altså arbejder med kernemusklerne i et samspil, med bækkenbundens styrke og elasticitet, og med åndedrættet, hvor også bindevævet er forbundet til. Vores tilgang beror på den nyeste viden inden for området omkring fascievæv, kernetræning og genoptræning efter graviditet og fødsel.
Der er ikke mange øvelser, som er skadelige ved træning af delte mavemuskler. Men det heller ikke alle øvelser, der styrker bindevævet i mavens midtlinje i samme grad. Derfor kan det være en god ide, at opsøge specialiseret vejledning.
Hvor længe skal jeg træne delte mavemuskler inden operation overvejes?
De fleste oplever gode fremskridt allerede efter 3-6 mdr., og herefter kan man ofte vurdere prognosen og om operation er relevant eller ej.
Når det er sagt, responderer bindevævet langsomt og derfor anbefaler vi, at man som minimum giver det tid med målrettet genoptræning op til 1-2 år, eller til det stagnerer over måneder, trods fortsat træning.
Genoptræningen bør vejledes af en fagperson med specialisering inden for området. Ofte vil almindelig holdtræning eller styrketræning ikke være nok, hvis vævet er så svagt, at operation er på tale.
Behandling / genoptræning med bælte tæller ikke med i den anbefalede genoptræningstid. Det er ikke en genoptræningsform, som hverken læger eller fysioterapeuter anbefaler i Danmark, og ej heller som anses som målrettet træning af bindevævet i mavens midtlinje.
Vi arbejder med stor ydmyghed og erkender, at ingen kan skabe mirakler. Der vil være tilfælde, hvor bindevævet har været udsat for så massivt stræk og beskadigelse, at det ikke er i stand til at skabe spænding eller blive stærkere. Vi oplever, at de fleste diastaser under 6-8 cm kan genoptrænes.
Hvis fremgangen stagnerer og der er behov for operation, kan vi vejlede videre i den proces. Vi vil ofte gå i dialog med egen læge, hvis denne ikke er etableret, og sender status på aktuelle og relevante tiltag, samt prognose. Således at man føler sig tryg i processen og får bedst mulig vejledning omkring hvad man kan forvente og hvordan man kan optimere på diverse tiltag, både før og efter operationen. Det gælder både kvinder, der kan opereres i offentlig regi eller de, der vælger privathospitalerne.
Bør jeg træne før operationen?
Ja. Både for at se hvor langt man kan nå med målrettet træning og ligeledes for at have et stærkere udgangspunkt.
Har man genoptrænet kroppen forud for operation, er man bedre stillet på den anden side af indgrebet. Man er både mere oplyst ift efterforløbet, prognose og genoptræning, og er kroppen og vævet stærkt, ser de fleste kirurger også et bedre resultat efter operationen.
Derudover vil genoptræningen være lettere at gå til og outcome bedres.
Fysioterapeutisk vejledning operation for delte mavemuskler
En rectusplastik og abdominalplastik er en meget omfattende operation.
Vores vejledning består ofte i hvordan man navigerer bedst i den første tid og hvordan man hurtigt og mest nænsomt, genvinder bevægeligheden, at kunne rette sig op. Kort sagt, viden om “hvad”, “hvornår”, “hvor meget” og “hvordan”.
Herunder også arvævsbehandling efter indgrebet, samt drænage af hævelse i området, og vi sørger for at hjælpe dig godt på vej i din heling.
Genoptræning består ligeledes i at bygge kernen og mavemusklerne stærke igen. Præcis som man anbefaler det ved de fleste kirurgiske indgreb i kroppens andre områder, for et bedre outcome efter operationen.
Vi har ligeledes overværet en rectus diastase operation på Herlev med plastikkirurg Lisbet Hølmich. Det gav os endnu større indsigt i de mekanismer og faktorer, der gør sig gældende i et genoptræningsforløb.
Vi ser heldigvis fortrinsvis kvinder, der henvender sig før de når så vidt at overveje operation. Delte mavemuskler kan i langt de fleste tilfælde styrkes ved målrettet træning. Rectus diastase og deraf udfordringer i og omkring vores kropsstamme, er en individuel problematik, der også bør tilbydes en individuel tilgang. Der er ingen one size fits all model. Ikke én øvelse, der “fixer” diastasen. Vi anbefaler ikke behandling / genoptræning med bælte.
Læs mere om delte mavemuskler
Læs 10 ting du bør vide forud for operation for delte mavemuskler?
Operationsteknikker for delte mavemuskler
Der findes flere operationsmetoder til rectus diastase. Den hyppigste operation foregår ved åben kirurgi, en såkaldt rectusplastik / bugvægsplastik, hvor man syer mavemusklerne sammen på forsiden.
Den senere tid, er man også begyndt at operere via laparoskopi, dvs. en kikkertoperation hvor man går igennem små huller i bugvæggen og i stedet syer mavemusklerne sammen på bagsiden. Ved sidstnævnte operation fjerner man oftest ikke overskydende hud.
En rectus diastase operation ved åben kirurgi består altså i det fleste tilfælde af 2 dele - hhv. en rectusplastik / bugvægsplastik, hvor musklen syes sammen i den lodrette linje på midten igennem linea alba, samt en abdominalplastik, som er den del af operationen, hvor selve det yderste lag af hud skæres op, det overskydende hud fjernes og huden strammes op.
Rectus diastase operation - 4 mdr efter operationen
Denne kvinde er har gennemgået en rectusplastik / åben kirurgi og det er gået rigtig godt. Hun har modtaget vejledning både før og efter sin operation, er stærk og kan alt uden begrænsninger.
Dette billede er taget 4 mdr efter operationen. Arvævet er fortsat rødligt, men godt på vej. Hun arbejder med at øge bevægeligheden i vævet, skabe cirkulation under huden og bruger arvævsplaster til arret for at mindske rødme og sikre et pænt ar. Og så træner hun fortsat for at genvinde fuld styrke, som før hun fik børn.
-
Ved en abdominalplastik laves selve snittet vandret på den nedre del af maven, fra hoftekam til hoftekam, og udføres primært igennem hud og underhud. Ofte lægges snittet så lavt at det kan skjules af trusser og andet. Der tages også højde for, om det eventuelt kan laves oven i et tidligere ar fra et kejsersnit.
De fleste kvinder ender med en vandret “cicatrice” / ar, men i tilfælde, hvor der er meget overskydende hud, kan kirurgen vælge at lave et lodret snit i hudens midtlinje mod navlen og stramme huden her også. Det vil i så fald give et ankerlignende ar.
En stor del af operationen foregår ved at løfte maveskinnet frit fra den underliggende fascie, igennem det løse uregelmæssige bindevæv (sliding system). Sliding system er et slimet spindelvævslignende lag, der danner bindeled mellem de forskellige lag, fascier og muskulatur i kroppen. Det er en vigtig komponent i at skabe glid og væskeflow imellem lagene. Huden skal løsnes uden at beskadige fascie og muskelvæv. Det kræver finmotorisk arbejde for kirurgen og tager lang tid. Maveskinnet løsnes helt op til brystben og ribbenene.
-
En rectusplastik er selve sammensyningen af den lige mavemuskulatur på midten. Det gøres ved at finde den inderste / mediale kant af begge rectus abdominus (den lige mavemuskel) og sy dem fint sammen fra top til bund af midtlinjen. Den løse og forlængede underliggende fascie i midtlinjen / linea alba bliver oftest ikke syet sammen, men vil forblive på undersiden, i forlænget tilstand under syningen af muskulaturen, dvs. på bagsiden af bugvæggen.
Navlen
Oftest vil selve navlen skæres fri af det yderste hudlag og forblive fastsiddende på fascien nedenunder. Den vil altså sidde hvor den altid har gjort. Når huden trækkes ned, bliver strammet op med fjernelse af overskydende hud, laves et nyt hul igennem huden, hvor navlen placeres. Herefter trækkes navlen igennem huden og syes fast, således at den ligner sig selv mest muligt. Kvinden ender altså med at have sin egen navle på samme sted, men igennem et nyt sted på huden.
-
Patienten vil efter operationen ofte være indlagt i 2 til 4 dage hvis ellers det postoperative forløb går som forventet. Det er i virkeligheden herefter at det lange seje træk vil foregå.
De fleste kvinder vender hjem med en del smerter omkring arret, følelsen af at være blevet for lille til deres egen krop, både som følge af syningen imellem mavemusklerne, men ligeledes fordi huden er sat på stræk og er noget kortere end tidligere.
Ofte udføres operationen mens kvinden er flekteret på lejet / altså let foroverbøjet. Man vil derfor ofte opleve at gå foroverbøjet efterfølgende og opleve det svært at rette sig på.
Belastninger fx løft af de få kilo, der er tilladt, host eller nys kan gøre ondt. Man kan opleve træthed, fordi kroppen arbejder intensivt på at hele. Det er helt normalt.
De fleste anbefalinger lyder på at man kun løfter 1 kg i hver hånd de første 4 måneder. Man får ligeledes udleveret et bælte, som ofte skal bæres 24 timer i døgnet de første 2-3 måneder. Derefter gradvis udtrapning.
-
Genoptræningen efter sådan en operation består af flere komponenter.
Det tidlige stadie handler særligt om arvævsbehandling, om at skabe cirkulation, flow og god heling i det involverede væv.
Herunder bør man også målrette behandlingen de tilstødende gener, såsom ryg-, skulder og nakkesmerter, samt spændinger af at blive fikseret, både i bælte, men også i foroverbøjet tilstand.
Hud og arvæv vil have behov for mild cirkulation og stimulering af væske flow for at hele optimalt. Det kan være svært at opnå, når kropsstammen er fikseret i bælte døgnet rundt.
Vejledningen efter operation er forskellig ud fra den enkelte kvinde og den operationsteknik, der er udført. Man vil typisk blive vejledt fra kirurgen ift begrænsninger, bælte og tunge løft.
Vi bringer her vores anbefalinger:
De første 2 måneder
De første 4-8 uger skal man være opmærksom på fysiske belastninger, herunder løft af mere end 1 kg i hver hånd.
Mavebæltet bruges døgnet rundt for at beskytte den lodrette syning i linea alba og sikre at det er stærkt nok. Efter 4-8 uger vil nogle opleve det sikkert nok, at tage det af i kortere perioder, fx om natten.
Det er vigtigt at sikre sig at der skabes god bevægelighed, cirkulation og glid, så muskulatur, fascievæv, væskeflow og kerne kan fungere optimalt. Da hele maveskinnet har været løftet fra det underliggende fascielag, vil det være vigtigt, at skabe cirkulation mellem hud og fascie, for at genskabe glid og væskeflow - nemlig i vores sliding system. Mange kvinder oplever at der er hævet under huden i uger/måneder efter.
Berør/nus/masser gerne hele maven blidt med olie den første tid.
Så snart man føler sig klar, kan lette og rolige bevægelser bevægelser for arme og ben være med til at skabe cirkulation og flow til vævet og sliding system, gennem de store bindevævsstrøg/-kæder, uden at påvirke operationsområdet direkte.
Arvævsbehandlingen tilrådes at opstarte 4-5 uger efter operationen eller så snart arvævet er helet og sårskorperne væk. Her kan bl.a. små cirkulære bevægelser opstartes direkte over arvævet, gerne med E-vitamin eller anden creme. Vi hjælper gerne til vejledning i det tidlige stadie.
Selve snittet i huden og arvævet efter sådan en operation består primært af ét lag.
2 mdr efter operationen
Efter 8 uger kan mavebæltet tages af. Hvis ikke allerede man er begyndt at have den af i kortere perioder, bør man trappe ud over 1-2 uger. Man kan starte om natten og på tidspunkter hvor man ikke har store belastninger eller er sammen med sine børn.
Herefter kan den mere målrettede genoptræning opstartes.
Det er vigtigt at slå fast, at mavemuskulaturen bliver samlet ved operationen og forsiden af kernen får sit holdepunkt tilbage igen. Men kernemuskulaturen bliver ikke nødvendigvis stærke eller gearet til at stabilisere kropsstammen.
Det er derfor vigtigt, at man fortsat fokuserer på genoptræning af de omkringliggende muskler. Det er ingen selvfølgelighed, at eventuelle gener forbundet med rectus diastase, herunder lændesmerter, inkontinens og bækkengener, bedres efter operationen.
For at genetablere sin funktion, kunne vende tilbage til arbejdet og være der for sine børn og familie, er det vigtigt, at genoptræningen målrettes genetablering af normalt funktionsniveau, holdning, bevægelser, stabilitet og styrke.
Helt basalt kunne det være funktioner, som at kunne ligge på maven igen og at kunne rette sig op, så rygsøjlen ikke belastes unødig. Man skal have fokus på at være stærk til at kunne klare hverdagen, tumle med børnene, hoppe på trampolinen uden dryp, samt anden fysisk udfoldelse, der er tilrettelagt efter den enkelte kvindes ønske og mål.
-
En fuld sygemelding kan for de fleste være nødvendigt i 4-8 uger efter operationen. Kroppen har et stort behov for restitution. Anbefalingerne fra kirurgen lyder ofte på opstart job efter 8 uger, nogle er igang tidligere. Det er meget individuelt. Vekslingen mellem aktivitet og hvile er et godt udgangspunkt.
Vores erfaring fra patienter i forløb, er at de bliver overraskede over hvor meget det kræver, at vende tilbage arbejde og hverdagen. Men at de fleste heldigvis bliver glade for resultatet.
Mange vil opleve at det tager 3-5 mdr. inden de er tilbage til fuld tid. Dette afhænger selvfølgelig meget af den enkeltes evne til at hele, og af det job, man skal tilbage til.