Løb med delte mavemuskler
- Faglig blog -
Må løbe med delte mavemuskler?
Et hyppigt forekommende spørgsmål, der ikke så underligt er delte meninger omkring, fordi guidelines siger ét, nogle kvinder er anbefalet andet og forskellige fagpersoner siger potentiet noget helt tredje.
Vi oplever desværre, at mange kvinder er stoppet med en motionsform de værdsætter, blot fordi de har læst eller hørt, at det kan være skadeligt for dem med delte mavemuskler. Det gælder også løb.
Vi kan igen gøre det klart, at der ikke er nogen “one size fits all”-vejledning. Dels fordi rectus diastase ikke alle steder er klart defineret og dels fordi det er individuelt betinget.
Vores uforbeholdne holdning er, som med så mange andre emner inden for rectus diastase, at det altid må bero på den enkelte kvinde.
Vi har for nuværende inden studier, der indikerer at det skulle kunne forværre afstanden eller styrken i bindevævet i mavens midtlinje.
Det betyder måske ikke, at man bare skal give den gas uden at tage højde for styrken i kroppens væv.
Men i første omgang skal man vurdere om man overhovedet har rectus diastase, altså unaturligt delte mavemuskler.
Det handler ikke bare om afstand, men om hvorvidt bindevævet er stærkt og stabilt. Man kan derfor ikke vejlede ud fra afstanden imellem den lige mavemuskel og hvad skal man så gå ud fra?
Man bør vurdere, om der er symptomer eller svage komponenter i kroppen man skal tage højde for. Det drejer sig ikke kun om bindevævet i mavens midtlinje, men stabilitet, styrke og funktion af kropsstammen og resten af kroppen generelt. Særligt efter graviditet og fødsel.
Dvs. at fx også bækkenbunden, der er så tæt forbundet til de dybe stabiliserende strukturer, altså både den dybe mavemuskel og bindevævet på forsiden, også gerne skulle kunne varetage den stabiliserende funktion, den er skabt til, efter at have båret og født et barn.
Symptomer du bør lytte efter:
- smerter (generelt i krop, bækken og underliv)
- inkontinens (dryp)
- tyngdefornemmelse i underlivet.
- følelsen af ikke at være “stærk nok” - at skulle spænde ekstra i mave og bækkenbund, for at “holde”.
Det gælder både i dagligdagen, samt under og efter aktivitet.
Spørg dig selv om flg:
- Er du overordnet symptomfri i dagligdagen
- Kan du gå samme afstand, som du gerne vil løbe uden symptomer?
- Føles det godt for dig?
- Kan du løbe uden symptomer, både under, men særligt efterfølgende?
- Er du startet fornuftigt ud og har bygget gradvist op?
Hvis du kan svare ja til ovenstående - så er sandsynligheden for at du opnår større positiv effekt end uhensigtsmæssig belastning på vævet, stort.
Prøv det af :-).