Lige mavebøjninger og skrå mavebøjninger forværrer ikke afstanden
At lige og skrå mavebøjninger kan forværre afstanden imellem mavemusklerne har tidligere været en myte der har fyldt, og stadig figurerer mange steder.
Vi har skrevet en del om dette de sidste par år.
I mange årtier har man ikke haft dybdegående kendskab til rectus diastase, og i lyset af det, har mange forældede råd og ideer om do’s and dont’s vundet frem.
Aktuelt mangler vi fortsat en evidensbaseret metode og bred enighed om, hvordan man behandler og genoptræner bindevævet i mavens midtlinje, både mhp øget styrke i vævet og en reduceret afstand.
Ikke et træningsregime eller træningsprotokol, kan formentlig stå alene. Potentielt er der ikke en one-size-fits all model.
En individuel tilgang, kan med stor sandsynlighed give den mest optimale vejledning for den enkelte. Hvis der altså er behov for vejledning.
————-
Et nyere RCT-studie fra en norsk forskningsgruppe med 70 deltagere slår fast, at et 12 ugers træningsprogram, udført 5xugt, bestående af hovedløft, curl-ups og skrå mavebøjninger ikke forværrer afstanden i mavens midtlinje.
Et resultat, vi har været bevidst om længe, men ikke desto mindre, er et led i at aflive en forældet myte om at specifikke maveøvelser er forværrende.
Studiet viser ydermere, ikke så overraskende, at muskelstyrken i de muskler, der aktiveres, styrkes.
Ligeledes sker der heller ikke en forbedring i symptomer ifa rygsmerter, bækkensmerter, mavesmerter, underlivsgener, ved disse maveøvelser.
OMVENDT ser vi heller ikke at konventionelle maveøvelser, der udføres 5xugt i perioden 6-12 mdr post-partum, forbedrer afstanden i mavens midtlinje betydeligt. 🧐
Måske er det lige præcis fordi almindelige maveøvelser ikke er løsningen på specifik og målrettet genoptræning af delte mavemuskler? ☺️
👉 I klinikken arbejder vi med hvorledes man skaber den spænding i vævet, der specifikt styrker bindevævet i mavens midtlinje og gradvist mindsker afstanden imellem mavemusklerne.
👉 Det gør vi ved varierede bevægelser og øvelser, med udgangspunkt i den enkelte kvindes niveau, gener og motivation for at opsøge vejledning.
👉 En tilgang, der bygger på meget af den viden vi har om bindevæv og om kernens arbejde generelt.
————-
I arbejdet med delte mavemuskler er det vigtigt, at man er bevidst om at fremme kvindens livskvalitet, minimere fear-avoidance adfærd, ramme kvindens ønsker og mål for træningen og arbejde fokuseret med at mindske de gener, hun måtte henvende sig med.
Det gælder både gener i relation til delte mavemuskler, men ligeledes alle gener, der kan opstå efter fødslen.
————-
RCT-studiet her er udført af en række forskere, der fortsat ser afstanden mellem mavemusklerne som det primære parameter i vurderingen af rectus diastase.
At det at mindske afstanden må være målet. Og at den minimale forøgelse der sker i afstanden ved bækkenbunds- og transversusaktivering, eks. kan være en “uhensigtmæssig” respons. Men måske er det netop den tension, den spænding, som vævet potentielt har brug for, for at blive stærkere.
Hvis væv skal styrkes, skal det have et mekanisk stimuli, en tension, en spænding. Det gælder al væv. Netop denne spænding kan vævet få gennem bækkenbunds- og transversusaktivering. Og det er formentlig lige præcis derfor, at vi ser det virker på daglig basis.
I kan finde mange af de artikler vi arbejder omkring og hentyder til, på vores hjemmeside.
————-
I klinikken arbejder vi med at skabe en spænding i midtlinjen, via de strukturer, der rummer hele kernen generelt og har forbindelse til vævet, nemlig bækkenbunden, transversus og åndedrættet.
Strukturer, der er med til at gøre kropsstammen til en stabiliserende enhed, sammen med bindevævet i mavens midtlinje.
Vi siger ikke vi har en mirakelkur - men vi ser det virker.
————-
Indlægget her belyser hvordan vi arbejder i klinikken. Nogle fagpersoner arbejder på en anden måde og det er også ganske ok.
Så længe man er bevidst om at fremme kvindens livskvalitet, minimere fear-avoidance adfærd, ramme kvindens ønsker og mål for træningen og arbejde fokuseret med at mindske de gener, hun måtte henvende sig med.
Det gælder både gener i relation til delte mavemuskler, men ligeledes alle gener, der kan opstå efter fødslen.
Afstand er ikke alt når man snakker delte mavemuskler.
Det er fantastisk med nye studier, som vi kan navigere efter og blive klogere på.
————-
Opslaget her drøfter flg. artikler:
Det nyere studie:
Gluppe S B et al, 2023. Curl-up exercises improve abdominal muscle strength without worsening inter-recti distance in women with diastasis recti abdominis postpartum: a randomised controlled trial. Journal of Physiotherapy. https://doi.org/10.1016/j.jphys.2023.05.017.
Studiet fra år tilbage:
Gluppe S B et al, 2020. Immediate Effect of Abdominal and Pelvic Floor Muscle Exercises on Interrecti Distance in Women With Diastasis Recti Abdominis Who Were Parous. Phys Ther. 2020 Aug 12;100(8):1372-1383.
————-
Se en video HER, hvor vi forklarer dette lidt mere i dybden - teksten i videoen er indsat nedenfor.
En video:
☘️ til de nørdede
☘️ om artikler vedr. lige / skrå mavebøjninger
☘️ om artikler vedr. transversus aktivering / bækkenbundsaktivering
☘️ om fear-avoidance
☘️ om genoptræning af delte mavemuskler
☘️ om at lytte til ny forskning
☘️ om at være kritisk overfor ny forskning
En norsk forskningsgruppe er kommet med et nyt studie, der belyser at man ikke kan forværre afstanden i mavens midtlinje ved delte mavemuskler, ved at lave lige og skrå mavebøjninger.
Det er godt, at vi nu har et studie, der kan være med til at minimere bekymring og aflive forældede myter.
Forskningsgruppen har for år tilbage ligeledes vurderet afstanden i mavens midtlinje ved mavebøjninger. Vi kommer omkring begge studier i dag.
Studiet der udkom i går, lavede en intervention på 12 uger. En gruppe kvinder kørte hovedløft, curl ups og skrå mavebøjninger, 5xugt over 12 uger med gradvist øget belastning.
Efter 12 uger var der ingen forskel på afstanden mellem de to interventionsgrupper. Ej heller nogen bedring hos de, der havde kørt konventionelle maveøvelser 5xugt i 12 uger. Måske fordi almindelig mavebøjninger ikke målretter bindevævet i samme grad som andre øvelser.
De var naturligt nok, blevet stærkere i deres mavemuskler af træne dem.
Symptomerne ifa bækkensmerter, lændesmerter, inkontinens, mavesmerter, var uændret.
Der er måske en årsag til den manglende fremgang. Det læner sig op af deres andet studie omkring mavebøjninger.
Studiet fra 2020 sammenlignet afstanden i mavens midtlinje ved
a) 1. lige mavebøjninger og 2. skrå mavebøjninger = mindre afstand
b) 3. bækkenbundsaktivering og 4. transversusaktivering og 5. bækkenbund+transversusaktivering = forøget afstand.
Ved lige / skrå mavebøjninger søger mavemusklerne imod hinanden. Bindevævet vil enten folde ned i dybden uden spænding, eller bule op som en “toblerone”.
Når man laver transversus- og bækkenbundaktivering kan afstanden ofte øges momentært, når der skabes spænding i vævet.
Transversus sidder i det inderste lag hele vejen rundt. Den har ikke en bevægende, men en stabiliserende funktion. Den trækkes til siderne, bliver “bred og flad” ved aktivering.
Bindevævet i linea alba er en samling af alle mavemusklerne. Har en stor del af vandrette fibre, der kommer fra transversus, som også har vandrette fibre.
Så når transversus aktiveres, vil den trække bindevævet bredt, dvs. en momentær forøget afstand i midtlinjen. Det samme så man ske med bækkenbundsaktivering og de to kombineret. ‘
Det giver mening, for når man skal styrke væv, skal man give det et mekanisk stimuli. En spænding, der vækker cellerne. De responderer på belastningen ved at bygge sig stærkere.
Transversusaktiveringen giver netop den tension i bindevævet, der får det til at bygge sig stærkere.
Bindevævet i mavens midtlinje får en stærk bund, der stabiliserer, som en trampolin eller et sejl, der holder vores midtlinje.
En lidt nørdet forklaring og vores tanker omkring lige / skrå mavebøjninger vs transversus- og bækkenbundsaktivering ved delte mavemuskler.
Vi mangler fortsat viden omkring hvilken metode, der træner delte mavemuskler bedst.
————