Rectocele - Nedsynkning af bagvæggen - her er hvad du selv kan gøre

Knibeøvelser

Rectocele - her er hvad du selv kan gøre ved nedsynkning af bagvæggen.

Rectocele kaldes den type af nedsynkning i underlivet, der forekommer omkring bagvæggen i skeden. En tilstand hvor endetarmen synker ned i underlivet og ind mod skeden. 

“Nedsynkning af bagvæggen” / underlivsprolaps / bagvægsprolaps - tilstanden har mange navne og de gælder alle det samme. 

Nedsynkning i underlivet sker hos cirka 50% af kvinder, der har født. Heldigvis er det langt fra alle, der oplever symptomer. 

De forskellige underlivsorganer kan synke ned/ind i skeden når bindevævet mellem organerne og det der fungerer som ophæng svækkes. 

Det forekommer oftest i relation til graviditet og fødsel. 

Det kan være forskellige organer, der er påvirket / nedsunken og i forskellige grader. 


Rectocele kan give flg symptomer: 
🌱 Tyngde i underlivet
🌱 Forstoppelse
🌱 Afføringsbesvær - svært ved at tømme tarmen
🌱 Bulefornemmelse i skeden / noget “fylder”
🌱 Smerter ved samleje - evt som følge af opspændthed i bækkenbunden

En rectocele testes ofte i liggende ved hjælp af valsalva (bugpresse), men i mange tilfælde vil det være mere tydeligt at teste for nedsynkningen i stående, hvor tyngden påvirker organerne.

Fysioterapeutisk vejledning hos en UroGynObs fysioterapeut kan afhjælpe symptomer ved nedsynkning. 

Her kommer vi omkring:
✨Vane- og livsstilstilpasninger - påvirkninger i dagligdagen
✨Toiletvaner og fordøjelse
✨Strategier ift at minimere presset nedad
✨Lindrende strategier
✨Træningsvejledning - ikke mindst bækkenbundstræning
✨Overvejelser om hjælpemiddel / operation hvis relevant.

Se en video med gennemgang af vores underlivsundersøgelse i klinikken.

Hvad du selv kan gøre: 
👉 Undgå forstoppelse
👉 Sørg for at din afføring er lind og ikke hård (væske, afførende midler, fibre og motion)
👉 Brug skammel ved afføring
👉 Støt mellemkødet ved afføring - evt placer en finger i skeden ved bagvæggen og hjælp afføringen ud. Det lyder måske knap så “nice” - men det kan gøre en kæmpe forskel. 
👉 Træn din bækkenbund (også funktionelt)
👉 Aflast din bækkenbund

——

Træningen bør tilpasses den enkelte, så man får det ud af det, man ønsker.

Det kan give mening at opsøge en UroGynObs fysioterapeut, idet instruktion og vejledning tilpasses til dit underliv.

Du kan finde vores indstruktionsvideoer her på hjemmesiden om at Finde bækkenbunden og træne bækkenbunden.

Her kan du ligeledes finde gode øvelser til at afspænde og udspænde bækkenbunden.

Book tid og læs mere om os, hvis vi skal hjælpe dig ❤️



Ønsker du mere viden?

Lyt til vores deltagelse i Momkinds podcast-episode om “Nedsynkning / prolaps i underlivet” med vært Majbritt Maria Lundgaard, gæst Lykke Milving og vores UroGynObs fysioterapeut Louise Good Hovgaard.