Oplever du også det er svært at blive helt ren efter stort toiletbesøg? Det er en helt normal, men ikke desto mindre en yderst frustrerende gene, at opleve efter fødslen.
Ofte skyldes det det, man kalder en “marisk” eller flere marisker.
Hvad er marisker?
Marisker er løse hudlapper, der sidder i eller omkring endetarmsåbningen.
Hudlapperne opstår ofte efter en tidligere hæmoride. Den der lille “fætter”, som mange får besøg af - især under graviditet og efter fødslen.
Marisker er ganske ufarlige, men ofte ret generende ved toiletbesøg og i relation til hygiejnen “down under”.
I langt de fleste tilfælde lader man mariskerne sidde uden at gøre yderligere tiltag. Det er godt at holde sig ren og at undgå små rifter i huden, som kan opstå, hvis man tørrer sig for meget.
Hvad gør jeg ved marisker?
Vi anbefaler:
- At tørre med våde engangsvaskeklude efter afføring, som man bruger ved bleskift. Husk ikke at smide dem i toilettet.
- At vaske sig efter toiletbesøg, når det er muligt.
- At bruge fugtighedsgivende creme, der er beregnet til huden i området, eksempelvis Dr Warming, så man undgå rifter.
Man kan fjerne marisker operativt. Det er et simpelt indgreb, men der kan være en del komplikationer og lang heling forbundet med det. Få derfor en individuel vurdering hos en læge, hvis du står i disse overvejelser.
Har du fortsat hæmorider?
Oplever du gener i form af smerter, blødning, og kløe, har du formentlig fortsat hæmorider.
Her er det vigtigt at du forsøger at komme disse til livs.
Læs vores artikel om hæmorider og hvad du selv kan gøre ved dem.
Vi har endvidere bidraget med en artikel om Hæmorider hos momkind.dk - Læs den her - Hæmorider efter fødslen - her er de 5 bedste råd
Book tid og læs mere om os, hvis vi skal hjælpe dig ❤️