Hæmorider er små udposninger på blodårer omkring endetarmen enten indvendigt eller udvendigt, og er den hyppigste lidelse sammenlignet med andre gener i området.
Hæmorider ses meget hyppigt under graviditeten, men også efterfølgende, og kan være meget invaliderende for den enkelte.
Hvad er symptomerne på hæmorider?
Symptomer på hæmorider er:
* Blødning
* Kløe
* Smerter
* Man kan mærke/ se en lille udposning i området.
Har man haft vedvarende hæmorider, og oplever, at der fortsat er en del hudfolder i området, der gør det svært at holde rent, dog uden at det generer, gør ondt eller bløder? Er der potentielt tale om marisker i stedet. Se længere nede.
Hvorfor får man hæmorider?
Årsagerne til hæmorider er ofte relateret til et øget tryk ned mod bunden.
Det kan eksempelvis være i forbindelse med graviditeten, men det kan ligeledes opstå som følge af forstoppelse, hård afføring og ved lang tids pressen på toilettet for at komme af med afføring.
Mange kvinder oplever, at graviditetsrelaterede hæmoriderne forsvinder efter fødslen, når trykket nedadtil forsvinder.
Nogle vil fortsat opleve at have en lille hudfold tilbage efter hæmoriden, som er særligt generende, når man forsøger at tørre sig ren efter toiletbesøg. Sådanne hudfolder kalder man marisker.
Hæmoriderne kan ofte komme igen og igen, hvis maven ikke fungerer ordentligt, hvis afføringen er hård eller man oplever forstoppelse, som det er tilfældet ved mange kvinder i en periode efter fødslen.
Her er hvad du selv kan gøre for at undgå hæmorider:
* Maven skal fungere - undgå forstoppelse (fiberrig kost, væske, magnesia, movicol mm.)
* Juster siddestilling på toilettet - hav en lille skammel under fødderne og ret kroppen op og læn dig lidt forover.
* Undgå at presse, når du skal af med afføring
* Creme på recept eller smertelindrende xylocaincreme, der kan smøres på området
* Venepumpeøvelser, særligt under graviditeten. Få bækken og underliv over hjertehøjde og hold gerne hyppige pauser, hvor du ligger ned og mindsker trykket på bækkenet.
* Knibeøvelser og bækkenbundstræning
Knibeøvelser er et vigtigt redskab i forebyggelse eller behandling af hæmorider.
Det skaber god blodcirkulation til området og kan fungere som venepumpe i bækkenet. Ligeledes sørger en stærk og aktiv bækkenbund for at der ikke kommer unødvendigt stort tryk nedadtil. Særligt hvis bækkebunden evner at knibe ved øget bugpres som ved løft, nys, host mm.
Med ovenstående fif behøver hæmorider ikke være en uønsket besøgende.
Du kan også læse vores UroGynObs fys Jannie Dobels artikel om hæmorider hos momkind.dk - Hæmorider efter fødslen - her er de 5 bedste råd
Du kan finde vores indstruktionsvideoer her på hjemmesiden om at Finde bækkenbunden og træne bækkenbunden.
Book tid og læs mere om os, hvis vi skal hjælpe dig ❤️