Det korte svar er overordnet set - ja.
For ønsker man at træne bækkenbunden, er det en god ide at sikre sig, at man også aktiverer den.
Ligesom træning af biceps isoleret, ikke har den store effekt, hvis man i stedet aktiverer lårmusklen, og omvendt.
Det er nemlig ikke altid tilfældet at kvinder kniber, når de tror de gør.
Generelt er vi ikke meget for at snakke “rigtig og forkert” i relation til nogen form for træning og bevægelse. Mødre i dag har rigeligt at forholde sig til, krav at leve op til og emner, de kan føle sig forkerte og utilstrækkelige i.
Der findes hverken forkert holdning, stillinger eller bevægelse, så længe det føles godt og ikke overstiger vævets kapacitet.
Og bækkenbundstræning skal ikke overkompliceres.
Men….
🌸 har man født og nedsat kontakt til musklen
🌸 har man fået en bristning, der jo svarer til en fiberspringning i en hvilken som helst muskel
🌸 oplever man inkontinens
🌸 har man nedsynkning, tyngde eller bulefornemmelse.
👉 Jamen så ved vi, at bækkenbundstræning virker på symptomer og øget styrke.
Vi har efterhånden en del studier, der har undersøgt kvinders evne til at aktivere bækkenbunden isoleret.
👉 Et studie undersøgte bækkenbundsaktiveringen hos kvinder, der lige havde født. Over halvdelen brugte i stedet andre muskelgrupper (mave, baller, inderlår) og ligeledes andre bevægelser (eks bækkenkip og holdt vejrtrækning) (1)
Ved verbal feedback under aktiveringen, blev bækkenbundstræningen markant forbedret (1).
👉 2 andre lignende studier, med hhv. 325 og 350 deltagere, viste, at kun ¼-del kunne udføre en optimal muskelaktivering af bækkenbunden (2,3).
👉 Omvendt kan overdreven bækkenbundstræning give smerter, opspændthed i bækkenbunden og andre udfordringer. En problematik vi ser for ofte i klinikken.
Så altså: Hvis bækkenbundstræningen skal have effekt, bør man sikre sig at man har kontakt til musklen. Kan knibe og slippe igen.
Træningen bør tilpasses den enkelte, så man får det ud af det, man ønsker.
Det kan give mening at opsøge en UroGynObs fysioterapeut, idet instruktion og feedback giver basis for en mere “korrekt” aktivering af musklen (3).
Du kan finde vores indstruktionsvideoer her på hjemmesiden om at Finde bækkenbunden og træne bækkenbunden.
Book tid og læs mere om os, hvis vi skal hjælpe dig ❤️