- Faglig blog -
Afføringsinkontinens / analinkontinens - Fysioterapeutens guide til at genvinde kontrollen
Om afføringsinkontinens
Afføringsinkontinens – også kaldet analinkontinens – betyder, at man har svært ved at holde på afføring. Det kan opleves som ufrivillig afføringslækage, hyppige toiletbesøg med hastværk, eller en konstant usikkerhed, der påvirker hverdagen og livskvaliteten.
Tilstanden rammer både mænd og kvinder, men er særlig udbredt blandt kvinder efter graviditet og fødsel.
Hvorfor får man afføringsinkontinens?
Afføringsinkontinens opstår ofte som følge af en kombination af flere faktorer:
Fødselsrelaterede skader på nerver, bækkenbunden eller lukkemuskulaturen (særligt ved bristninger eller instrumentelle fødsler)
Aldersbetinget svækkelse af muskler og nerver i endetarmsområdet
Tidligere operationer i endetarmen eller bækkenområdet.
Neurologiske betingede tilstande som f.eks. sclerose eller diabetes
Kronisk diarré eller forstoppelse, som belaster endetarmen.
Hæmorider og marisker, som kan give gener i form af dårlig lukke evne og sværere hygiejne. Marisker er en mindre hudhold, der kan opstå efter at hæmoriderne har været til stede ved anus.
Fistler
Stråleskader i underlivet
Hvad kan jeg selv gøre ved analinkontinens?
Der findes heldigvis flere konkrete tiltag, som du selv kan iværksætte – og som har dokumenteret effekt.
1. Bækkenbundstræning
Styrkelse af bækkenbunden er afgørende. Øvelserne skal fokusere på både udholdenhed, styrke og koordination – og tilpasses individuelt. En GynObs-fysioterapeut kan hjælpe dig med at finde de rette teknikker og sikre korrekt aktivering.
2. Kost og afføringens konsistens
En afføring, der hverken er for hård eller for tynd, er lettere at kontrollere. Sigt efter en formbar konsistens, som kan sammenlignes med tandpasta. Her er fibre-nøglen:
Spis fiberrig mad: grøntsager, fuldkorn og frugt.
Overvej kosttilskud som loppefrøskaller (Sylliflor eller HUSK) – de binder væske og giver volumen, hvis afføringen er for lind.
Drik rigeligt med vand for at støtte fordøjelsen.
3. Gå på toilettet, når trangen melder sig
Ignorerer du signalerne, kan det være markant sværere at holde på afføringen, særligt når man endelig rejser sig for at gå på toilettet. Regelmæssige toiletvaner og god tid på toilettet er vigtige.
4. Sørg for god hygiejne
Efter hæmorider eller marisker (hudfold eller hæmorider) kan det være svært at holde området rent. Brug skånsomme vaskemetoder – gerne håndbruser og uparfumerede produkter, som våde engangsvaskeklude eller vådservietter. En ren hud mindsker irritation og lugtgener.
5. Optimal tømning
Sørg for, at tarmen tømmes helt ved toiletbesøg. Brug evt. en skammel under fødderne, så du får en bedre vinkel i endetarmen, der bedrer passagen. Nogle kan have gavn af mild mavemassage i cirkulære bevægelser.
6. Vejrtrækning og afspænding
Unødig spænding i bækkenbunden kan modarbejde tømning og forværre symptomer. Lær at bruge diaphragma (åndedrætsmusklen) aktivt og finde ro under toiletbesøg.
Hvordan kan en GynObs fysioterapeut hjælpe ved analinkontinens?
En GynObs-fysioterapeut har specialviden om underlivets muskulatur, funktioner og symptomer – og kan spille en central rolle i din behandling.
1. Individuel vurdering og træningsplan
Du får en grundig undersøgelse af bækkenbunden, inkl. muskelstyrke, spændingen i bækkenbunden og andre faktorer. Ud fra det tilpasses bækkenbundstræning og øvrige tiltag til netop din krop og situation.
2. Vejledning om kost, afføring og toiletvaner
Fysioterapeuten guider dig i forhold til fibertilskud, tømningsteknikker, siddestilling og meget mere. Du får konkrete redskaber til hverdagen.
3. Tværfagligt samarbejde
Hvis der er behov for yderligere udredning eller behandling, kan fysioterapeuten samarbejde med din egen læge, diætist eller speciallæge – og hjælpe med at strukturere næste skridt.
4. Hjælp til psykiske aspekter
At miste kontrollen over sin afføring kan være en stor psykisk belastning. Fysioterapeuten kan støtte dig i at genvinde selvtillid og tage hånd om de skamfølelser, som ofte følger med.
Hvornår er der behov for henvisning til speciallæge eller hospital?
Hvis de konservative tiltag ikke er tilstrækkelige, kan der være brug for mere specialiseret behandling:
Medicinsk behandling
Der findes medicin, som kan regulere tarmens bevægelser – f.eks. stoppende midler ved diarré eller tarmstimulerende midler ved forstoppelse.
Analprop (anal tamponer)
Et hjælpemiddel, som fysisk blokerer endetarmsåbningen og kan bruges ved særlige lejligheder eller dagligt, hvis behovet er stort.
Kirurgi
Ved svære tilfælde kan operation komme på tale – f.eks. genopbygning af lukkemusklen, nerveimplantater eller stomi. Dette vurderes i samråd med speciallæge.
Tag kontrollen tilbage – én skræddersyet løsning ad gangen
Afføringsinkontinens er i høj grad tabubelagt og mange får ikke opsøgt den fornødne hjælp.
Med den rette kombination af vejledning, træning og tværfaglig støtte er der gode chancer for at genvinde kontrollen. En GynObs-fysioterapeut kan være en tryg og fagligt kompetent sparringspartner hele vejen.
Du er ikke alene – og der er hjælp at hente.
Book tid og læs mere om os, hvis vi skal hjælpe dig ❤️