Tørre slimhinder i skeden – årsager, behandling og fysioterapeutens råd

Fysioterapeut giver kvinde råd til at vurdere og behandle tørre slimhinder i skeden

Tørre slimhinder i skeden – hvad kan du gøre?

Tørre slimhinder i skeden er en af de hyppigste årsager til svie, irritation og smerter i underlivet. Mange kvinder oplever symptomer i forbindelse med amning, peri- eller overgangsalderen, men tørre slimhinder kan opstå i flere perioder af livet.

Heldigvis er der meget, du selv kan gøre – og du behøver ikke acceptere, at symptomerne er en naturlig del af livet.

Hvad er tørre slimhinder?

Slimhinderne i skeden er afhængige af østrogen for at bevare deres fugtighed, elasticitet og styrke.

Når østrogenniveauet falder, bliver slimhinderne ofte tyndere, tørrere og mere sårbare. Det kan føre til ubehag i hverdagen og smerter ved blandt andet samleje.

Symptomer på tørre slimhinder

Tørre slimhinder kan vise sig på flere måder. De mest almindelige symptomer er:

  • tørhed i skeden

  • svie eller irritation

  • kløe

  • smerter ved samleje

  • små rifter eller blødning efter samleje

  • en brændende eller øm fornemmelse i underlivet

  • hyppige blæregener eller tilbagevendende blærebetændelser.

  • Urgency (dvs pludselig bydende trang til at skulle tisse

  • Urininkontinens

Symptomerne udvikler sig ofte gradvist og bliver derfor let en ny “normal”, som mange kvinder vænner sig til.

Hvornår opstår tørre slimhinder?

De fleste oplever symptomer i perioder, hvor østrogenniveauet er lavere.

Det gælder blandt andet:

  • under amning

  • i peri- og overgangsalderen

  • efter behandling, der påvirker hormonbalancen.


Hvad kan du selv gøre?

Der findes flere muligheder for at lindre symptomerne.

Mange har glæde af produkter, der direkte støtter og plejer slimhinderne, der findes både hormoner og hormonfrie alternativer:

  • Replens - hormonfri vaginalgel

  • Repadina - Hormonfri vaginaltablet

  • Ovestin - indeholder det naturlige østrogen estradiol. Fås som vaginaltablet eller vaginalgel. 

  • Mælkesyrebakterier - der ligeledes påvirkes af de lave østrogenniveauer. 

  • Omega 7 fra Pharma Nord til slimhinder, der også indeholder Havtornolie, samt Vitamin A og E. 

Af receptpligtige tiltag kan vi nævnte - v. egen læge eller gynækolog

  • Vagifem eller Rewellfem - vaginaltablet på recept med østrogenet estradiol.

  • Hormonring

Daglig pleje af slimhinderne

Man kan ligeledes have gavn af daglig pleje af slimhinderne:

  • Fugtgivende produkter til slimhinderne (eks Vulva LipBalm eller YouCare Intimate Cream)

  • Glidecreme ved samleje (olie eller silikonebaseret) - dog ikke egnet ved kondom

  • At undgå produkter, der virker udtørrende eller irriterende - Vi anbefaler intin vaskeolie fra VeriGentle

  • Regelmæssig bevægelse og fysisk aktivitet, som understøtter blodcirkulationen.

  • Bækkenbundstræning

  • Afspænding

  • Vibrationer

  • Helt almindelige dybe vejrtrækningsøvelser kan også påvirke bækkenbunden

Hvis symptomerne fortsætter, er det vigtigt ikke kun at skifte produkt, men at få vurderet, om der er behov for anden behandling.

Drøft evt. med egen læge, gynækolog, apoteket eller en UroGynObs fysioterapeut om hvilke ovennævnte behandlingsformer, der passer til dig.

GynObs fysioterapeut vejleder kvinde i tørre slimhinder i underlivet

Hormonbehandling er blevet en mere naturlig del af behandlingen

Tidligere var både kvinder og behandlere ofte mere tilbageholdende med hormonbehandling.

I dag er anbefalingerne blevet mere nuancerede, og for mange kvinder kan både lokal østrogenbehandling og hormonbehandling være en god og sikker mulighed, når den vurderes individuelt sammen med en læge eller en gynækolog med særlig viden om hormoner.

Hvis du oplever betydelige gener, kan det derfor være en god idé at tage en snak med din læge eller gynækolog om, hvilke muligheder der passer til netop dig.

Er det altid slimhinderne, der er problemet?

Nej.

Selvom tørre slimhinder er en hyppig årsag til smerter ved samleje og ubehag, er det langt fra den eneste forklaring.

Hos nogle kvinder skyldes smerterne også en spændt bækkenbund, arvæv efter fødsel eller operation eller andre tilstande i underlivet.

Hvis du har behandlet dine slimhinder uden tilstrækkelig effekt, kan det derfor være relevant at få undersøgt, om der er andre faktorer, der bidrager til dine symptomer.

Hvornår bør du søge hjælp?

Hvis du oplever vedvarende tørhed, smerter ved samleje eller andre gener fra underlivet, er det en god idé at søge hjælp.

En læge eller gynækolog med særlig viden om hormoner kan vurdere, om du vil have gavn af hormonbehandling.

Hvis dine symptomer fortsætter, selvom slimhinderne er behandlet, eller hvis smerterne skyldes spændinger, arvæv eller andre funktionelle problemer, kan en GynObs fysioterapeut hjælpe med at undersøge og behandle de faktorer, der kan være med til at vedligeholde symptomerne.

Har du brug for mere vejledning?

Hos Klinik for Kvindekroppen hjælper vi dagligt kvinder med smerter, tørhed og andre gener fra underlivet. Vi tilbyder både individuelle konsultationer og online vejledning, så du kan få den hjælp, der passer bedst til din situation.


Vil du læse mere om smertefuldt samleje?

Smerterne under samleje kan du læse meget mere om her.

Utrolig mange kvinder oplever smerter under samleje. Der er meget man kan gøre på egen hånd, men det vigtigste er at identificere årsagen, om de skyldes opspændthed i muskulaturen, slimhinder eller arvæv efter operation eller bristning. Eller om der er behov for lægefaglig vurdering og behandling ved tilstande som eksempelvis endometriose, lichen sklerosus og vulvodyni.

Konkrete behandlingstiltag ved smertefuld samleje

  • Muskulære spændinger, der er langt den hyppigste årsag til samleje smerter, kan afhjælpes ved basale strækøvelser for bækkenbundsmuskulaturen, afspænding og åndedrætsøvelser. Nogle har gavn af supplerende manuel behandling hos en specialiseret UroGynObs fysioterapeut.

    Se vores pjece “Smerter i Underlivet” og tiltag til spændinger i underlivet her.

  • Tørhed i skeden - se oplægget ovenfor. Oplever man smerter i relation til efterfødselsforløbet, vil det som oftest blive det bedre med tiden, som hormonerne stabiliseres igen.

  • Arvæv efter bristning, gener efter syning i underlivet, samt arvæv og muskelspændinger dybere underlivet kan også afhjælpes / lindres med øvelsesterapi og manuel behandling, fx hos UroGynObs fysioterapeut. Du kan også finde vejledning til selvmassage efter bristning på denne side med vores gratis øvelser..

  • Har man følelsesmæssige barrierer, der giver opspændthed og følelsen af “blokering” i underlivet efter fødslen, er det vigtigt at man får talt ud omkring det. Enten med sin partner, sit netværk eller en fagperson, psykolog eller lignende. Det kan også ske i samarbejde med en UroGynObs fysioterapeut.

  • Hos nogle kvinder er smertetilstanden så udtalt, eksempelvis ved vulvodyni, er der behov for at supplere med berøringsterapi og lægefaglige tiltag, for at nå målet om smertefrit samleje.

  • Ved vaginisme vil der ofte være behov for berøringsterapi og brug af dilatorer for smertefrit samleje igen.

Hjælper ovenstående ikke, så er du velkommen til at kontakte os, så vi kan hjælpe med at afdække og behandle dine smerter under samleje.