- Faglig blog -

Kejsersnit - Hvad skal jeg gøre med mit ar - Hvordan skal jeg behandle mit arvæv

Kejsersnit - Arvæv efter kejsersnit - Kejsersnitshylde

Kejsersnit - Hvad skal jeg gøre med mit ar

Det er en god ide at arbejde med sit arvæv efter et kejsersnit og andre operationer i maven. Det kan både påvirke arrets kosmetiske udseende, og ligeledes vævets bevægelighed og funktion i dybden.

Ud over at bevæge sig og komme igang med den fysiske genoptræning af kroppen og de involverede muskler, har vi samlet nogle gode råd i relationen til arvævet.

Når man har fået sig et ar, kan det være en god ide at gøre flg:

❤️ Bruge englehud eller silikoneplaster de første 2-3 måneder.
❤️ Smøre med olie eller creme, der er egnet til arvæv
❤️ Undgå sol - brug englehud ved eksponering
❤️ Berøre det dagligt, med lette strøg, så følsomheden i vævet stimuleres
❤️ Holde øje med arvævet de første 6 måneder - tag gerne et billede løbende
❤️ Begynde med arvævsmassage når arvævet er helet. Massere det både overfladisk og dybt.

Arvævsmassage
Arvævsmassage kan man gøre overfladisk på huden og i lagene lige under. Det kan gøre arvævet pænere, så det trækker mindre ind i den klassiske “arvævshylde”. Man kan starte med olie og lette bevægelser over arvævet (fx fra side til side, cirkler og op/ned)

Skal man have en minimumsindsats på arvævet, kan det være en god ide, at massere det med olie efter badet. Overfladiske strøg og let berøring.

Dyb arvævsmassage er relevant, så vævet i dybden kan bevæge sig mere frit og ikke trækker i andet væv. Det kan man gøre på egen hånd eller ved hjælp af en fagperson med speciale i arvæv.

Se vores hjemmeside og folderen Klar efter Kejsersnit for instruktion i arvævsmassage og genoptræning af kejsersnit.

Der kan være mange følelser involveret i et kejsersnit. Oplever man sig mentalt påvirket og har behov for bearbejdelse af fødslen ved kejsersnit, kan det være en god ide at tale med en fagperson. Det kunne være en jordemoder, fødselsafdelingen, egen læge, en psykolog eller en fysioterapeut, med speciale i kejsersnit.

Bemærk
Det er en god ide at holde øje med sit arvæv. I nogle tilfælde kan det gradvist vokse / blive til et hypertrofisk ar eller vokse til det man kalder et “keloid”-ar. I sådanne tilfælde kan det være relevant at kontakte egen læge for henvisning til en hudlæge eller plastikkirurgisk afdeling på hospitalet.

Der kan være større tendens til bækken- og lændesmerter efter et kejsersnit.

Der er ikke meget vejledning efter operationen. Har du lige født ved kejsersnit kan du finde vores gratis folder Klar efter Kejsersnit, der vejleder dig fra den første tid og genoptræning i månederne efter.


👉 Har du født ved kejsersnit og mangler viden og opfølgning?

- Du kan opsøge vores fysioterapeuter for vejledning, arvævsbehandling og målrettet indsats.

🎧 Du kan også lytte til @momkind.dk podcast “Kroppen efter kejsersnit” med vores fysioterapeut Camilla Hofman Hansen og @majbrittmarialundgaard

Book tid hvis vi skal hjælpe dig ❤️