Vulvodyni er en kronisk smertetilstand i underlivet, i området omkring vulva (kønsorganer), der kan ramme op til 15 % af alle kvinder. Tilstanden påvirker ofte kvindens livskvalitet i stort omfang.
Vulvodyni kan opstå før seksuel debut (primær) eller efter seksuel debut (sekundær).
Der er to former for vulvodyni:
Provokeret/lokaliseret vulvodyni - den hyppigste: Typisk smerter i et afgrænset område omkring skedeåbningen og oftest ved berøring af området ex. ved penetrationssex, siddende på cykel, indsætning af tampon mm. For nogle kan penetration være udfordret / umulig at gennemføre.
Kvinder med vulvodyni har ofte også en overspændt bækkenbund, idet kroppen spænder op for at beskytte mod smerter.
Tilstanden er en del af dysparaneuia som er en samlet betegnelsen for tilstande, der medfører smerter ved samleje. Her hører bla. Vaginisme også under.
Årsagen til vulvodyni er ikke entydig, og kræver ofte bred tilgang. Infektioner som svamp og gentagne blærebetændelser i underlivet, kan være disponerende faktorer for udvikling af vulvodyni.
Hypersensitivitet (overdrevent følsomhed) af vulvaområdet er karakteristisk for vulvodyni, men årsagen er ukendt.
Symptomer på vulvodyni
Symptomer på vulvodyni kan være:
Svigende og brændende smerte
Kløe
Tørhed
Smerter ved berøring og smerter ved samleje
Smerter under samleje, men også i timer og dage efter
Opspændt bækkenbund
Kvinder med vulvodyni kan have en lavere sensorisk smertetærskel og et øget antal smertefibre i området, som kan vise sig ved at stimuli, der normalt ikke gør i ondt, fremkalder smerte, ofte brændende og skærende.
Behandlingen af vulvodyni er kompleks og kræver som oftest tværfaglig indsats, dvs. hjælp fra flere forskellige faggrupper, som gynækologer, UroGynObs fysioterapeuter, sexologer, psykologer / psykiater.
Tilstanden kan være yderst invaliderende og ofte forbundet med skyld og skam.