Hvordan ved man om man har delte mavemuskler

Hvordan ved man, om man har delte mavemuskler

Har jeg delte mavemuskler?

Det kan være meget svært at vurdere på egen hånd om man har delte mavemuskler.

Og egentlig er det heller ikke så meget et spørgsmål om man har delte mavemuskler. Men i hvilken grad, om vævet er svagt eller beskadiget og om man er generet af det..

Vi har altid haft en afstand mellem de lige mavemuskler. Det vil ofte være omkring 1 cm for kvinder, der ikke har født, for nogle mere. Hos kvinder, der ikke har født, vil bindevævet imellem mavemusklerne være stærkt og upåvirket af den forlængelse, som graviditeten udsætter det for.

Har man fået tvillinger eller trillinger, har født flere børn eller fået store børn, altså at maven har været udtalt stor under graviditeten, er man mere disponeret for delte mavemuskler.

Kan man se synlig hudskade på maven eller har navlebrok, kan der også være større risiko for at bindevævet er beskadiget, forlænget eller svag.

Du kan læse om symptomer på delte mavemuskler her.

Hvis man oplever man er generet, at maven buler, man føler sig svag omkring kernen eller udfordret i forskellige aktiviteter, kan det være en ide at få undersøgt om delte mavemuskler / rectus diastase kan være årsagen.

Det kan man gøre enten på egen hånd eller hos en fagperson med speciale inden for området. Mange fagpersoner er ikke uddannet i at måle og vurdere afstand og bindevæv. En specialiseret fysioterapeut, vil ofte være et godt sted at starte.

Vi har lavet en video omkring måling af delte mavemuskler, som du kan afprøve derhjemme. Vær opmærksom på, at dybden og spændingen under fingrene er mere afgørende for styrken i vævet, end den egentlige afstand.