- Faglig blog -

Kejsersnit - Fortykket ar / Hypertrofisk ar / Keloid ar

Fortykket ar / hypertrofisk ar / keloidar

Kejsersnit - Fortykket ar / Hypertrofisk ar / Keloid ar

I langt de fleste tilfælde heler et af efter et kejsersnit eller anden operation ganske fint. Ikke destro mindre kan det være en god ide at holde godt øje med sit ar, om det ændrer sig og om helingen går som forventet.

Nogle ar kan vokse og blive til det man kalder “hypertrofiske / fortykkede ar” eller de mere sjældne “keloid ar”.

👉 Et hypertrofisk ar er et ar, der vokser udad - dvs fylder mere, end den lille stribe, hvor huden er samlet. Men som holder sig til arrets område.
👉 Et keloidar er noget større end et hypertrofisk ar, hvor arvævet vokser ud over operationsområdet. Det forekommer oftere i mørk hud.

Hypertrofiske ar eller keloidar er ikke alvorlige, men for mange er det at have et så tydeligt ar, en stor kosmetisk gene.

Begge ar kan være smertefulde og kløende.

————

Hvad skal du holde øje med?

I de første uger skal man holde øje med infektion. Det skal ikke blive varmt, rødt og hævet og man må ikke blive alment utilpas med feber etc. I så fald skal man kontakte sin egen læge eller hospitalet hvis det er få dage efter udskrivelse.

Hypertrofiske ar eller keloidar opstår ofte i måneder efter operationen. Men det er godt at holde øje med arvævet tidligt.

I ugerne efter skal det gradvist blive mindre rødt, hævelsen falde og huden lige så stille vokse sammen. Efter 2-4 uger vil langt de fleste opleve at arvævet er helet og pænt. Vi anbefaler at man fortsat bruger englehud eller silikoneplaster i op til 12 uger for at minimere stress og træk på vævet.

Efter 12 uger bør arvævet ikke blive mere rødligt eller vokse. Ej heller at være smertefuldt eller kløende.

Tag eventuelt et billede af dit ar 📸

————

Hvad gør jeg hvis mit ar vokser?

Der er desværre ikke nogen mirakelkur mod hypertrofiske ar. I nogle tilfælde vil det mindskes af sig selv med tiden.

Behandlingstiltagene vil ofte ligge hos hudlægerne. Er man bekendt med dannelsen af keloidar, kan man være i dialog med hospitalet forud for operationen.

Tiltag ved hypertrofiske ar og keloid ar kan være:

👉 Silikoneplaster og kompression på vævet. Silikoneplaster kan man nemt selv få fat i. Eksempelvis “Siltape - medicinsk silikonetape”.
👉 Nogle forsøger sig med binyrebarkhormoncremer.
👉 Ved keloidar kan indsprøjtning med binyrebarkhormon i arret være effektivt.
👉 Af og til suppleret med laserterapi.

Oplever du et voksende ar, der klør og er tiltagene rødligt, så rådfør dig med din egen læge.

Der er ikke meget vejledning efter operationen. Har du lige født ved kejsersnit kan du finde vores gratis folder Klar efter Kejsersnit, der vejleder dig fra den første tid og genoptræning i månederne efter.


👉 Har du født ved kejsersnit og mangler viden og opfølgning?

- Du kan opsøge vores fysioterapeuter for vejledning, arvævsbehandling og målrettet indsats.

🎧 Du kan også lytte til @momkind.dk podcast “Kroppen efter kejsersnit” med vores fysioterapeut Camilla Hofman Hansen og @majbrittmarialundgaard

Book tid hvis vi skal hjælpe dig ❤️