Et forløb hos os vil altid bero på en individuel vurdering. Vi ser det som et af vores vigtigste fokusområder, at vejledningen netop bliver skræddersyet den enkeltes behov og ressourcer.
Nogle kvinder har blot brug for et tjek efter graviditet og fødsel, en afklaring eller et supplerende tjek til lægens 8-ugers undersøgelse og derefter nogle gode råd med på vejen.
Et Efterfødselstjek er en god helkropsorienteret undersøgelse. Den kan udføres fra 4-6 uger efter fødslen, når man føler sig klar og tilstrækkelig helet. Og der er ingen grænse for hvor længe efter fødslen det giver mening med dette tjek, heller ikke 30-40 år efter.
Det er aldrig for sent at gå igang med at tage hånd om en krop, der har båret og født et barn.
Andre kvinder opsøger vejledning fordi de har gener, fx i underlivet eller delte mavemuskler, som de har brug for hjælp til at navigere i. Det kræver ofte et par opfølgninger og eventuelt supplerende behandling.
Man behøver ikke at opleve gener for at opsøge faglig vejledning hos os. Nogle ønsker blot individuel træningsvejledning, for at komme godt og trygt fra start efter fødslen.
—————
Et forløb hos os består i gennemsnittet af 2-5 konsultationer over 3-9 måneder.
Nogle lidt mere, andre mindre. Det afhænger af den enkeltes behov og ønske. Nogle kan klare det meste på egen hånd og har måske blot brug for supplerende vejledning i den træning de allerede gør.
Andre ønsker kontinuerlig opfølgning, behandling og fastholdelse i genoptræningen.
Det er helt op til den enkelte. Vi har stor respekt for klienternes tid og penge og aftaler derfor i samråd med den enkelte, hvad ressourcerne er.
En stor del af genoptræningen foregår hjemme eller i eget træningscenter. Vi har et stort kartotek af øvelser og videomateriale til forskellige områder, som kan udføres hjemme. Små videosekvenser vi selv har udarbejdet, som er korte, præcise og overskuelige.
—————
Vi tilbyder ligeledes forløb online, hvis man eksempelvis bor langt væk. Online konsultationer foregår ved en videokonsultation, hvor vi kan vurdere ganske meget. Det kan både varetages gennem hele forløbet, men det kan også kombineres, så det enten er første konsultation, der varetages online, eller opfølgningen efterfølgende. Online konsultationer kan være yderst dybdegående og præcise og behøver ikke gå ud over kvaliteten i forløbet
Derudover varetager vores fysioterapeuter målrettet holdtræning for kvinder efter fødslen. Se mere under “Efterfødselstræning”.
Bemærk at vi ikke tager henvisning fra egen læge. Vi samarbejder med de fleste forsikringsselskaber og der er tilskud fra Sygesikring Danmark, hvis man er medlem der.
Kontakt os gerne for yderligere spørgsmål via mail