Ser din skede anderledes ud efter fødslen?

Ser din skede anderledes ud efter fødslen?

Skeden efter fødslen

Underlivet kan se meget anderledes ud efter en vaginal fødsel. En bekymring, som mange kvinder står med, særligt i ugerne efter fødslen, hvor eventuel hævelse, en bristning, der skal hele og et underliv, der har være igennem en stor udvidelse, tager tid om at komme sig.

Måske har du kigget med et spejl efter fødslen og tænkt: Wow! Hvad er det, der sidder / buler ud ved min skedeåbning? Åbningen kan se bredere ud, du kan måske få øje på folder eller små løse stykker væv, du aldrig har lagt mærke til før. Det kan være en del af kroppens forandringer efter fødslen. Og det kan være en forandring, der fortsat er i fuld gang med at falde på plads i en helingsperiode, der varer i mange måneder efter fødslen.

En bekymring, som er helt reel og som man kvinder, adresserer, når de booker tid og kommer ind til underlivsundersøgelse hos os.

Vulva - billede lånt af Rigshospitalet

Hvad kan du se ved skedeåbningen efter en fødsel?

Hvis du kigger i et spejl, eksempelvis i rygliggende på sengen eller siddende i hug, vil du formentlig se både de indre og ydre kønslæber. samt indgangen til skeden. Hvor meget du kan se, kan ændre sig, alt efter om du ligger ned, sidder i hug, står op eller hvis du presser nedad presser. Lad os tage dig igennem hvad du måske ser efter en vaginal fødsel.

Små hudfarvede eller lyserøde hudfolder
Rundt om skedeåbningen sidder kønskransen, også kaldet hymen - det man tidligere kaldte jomfruhinden, men som intet har med en hinde at gøre. Det er en kant af slimhindevæv, som kan være foldet og ujævn. Efter en vaginal fødsel kan små hudfolder fra køns være mere synlige og nogle pege lidt mere udad.

Hævelse eller ujævnheder efter en bristning
I de første uger kan vævet omkring åbningen og mellemkødet være hævet og ømt. Hvis du er blevet syet, kan området se lidt ujævnt ud under helingen. Det kan være rødt og blåt. Senere kan et ar ændre konturen omkring åbningen, og den ene side kan se anderledes ud end den anden. Nogle kan se en lille hvidlig pigmenteret streg, der hvor arret sidder.

En blød bule i skedeåbningen
Mange oplever at noget sidder lidt længere nede. Det kan næsten fornemmes som om at blæren sidder helt nede ved skedeåbningen. Det kan være en del af skedens forvæg eller bagvæg, der er blevet mere synlig. Efter en vaginal fødsel kan støtten omkring skeden have ændret sig, så skedevæggen (forresten eller bagerste) sidder lidt længere nede. Det kan også være urinrøret, der sidder længere nede. Du kan godt have en synlig forandring uden at mærke gener. Er du bekymret, har symptomer eller har brug for afklaring, kan en GynObs fysioterapeutisk undersøgelse hjælpe med at afklare, hvilket væv du ser, og om det hænger sammen med dine symptomer.


Hvad sker der i de første 12 uger efter fødslen?

I de første 12 uger er kroppen stadig tidligt i sin restitution og det er normalt at have milde symptomer, som gradvist bedre og de skal helst ikke giev anledning til begrænsninger i dagligdagen. Hævelse og ømhed kan aftage, og hos mange bliver en følelse af tyngde eller fylde mindre med tiden. Du kan opleve, at det fylder mere sidst på dagen eller efter aktivitet og mindre efter hvile.

Støtten omkring skeden kan fortsætte med at ændre sig gennem det første år og særligt hvis du ammer, kan være været blødere. Det, du ser og mærker i de første uger, kan derfor se og føles anderledes nogle måneder og år senere. Nogle forandringer i udseendet bliver ved, også selv om underlivet fungerer godt og føles, som det skal for dig.

Hvornår kan en bule være tegn på nedsynkning?

En bule kan hænge sammen med nedsynkning, også kaldet underlivsprolaps. Ved nedsynkning kan en del af skedevæggen eller livmoderen bevæge sig ned mod skedeåbningen. Nogle mærker tyngde, tryk eller en fornemmelse af, at noget sidder i vejen. Andre bliver opmærksomme på en bule uden at have gener.

Læg mærke til, hvordan det udvikler sig, og om det påvirker din hverdag. Hvis du har vedvarende tyngde, mærker en bule ved åbningen, har svært ved at tømme blæren eller tarmen eller er bekymret for det, du ser, kan du få en vurdering allerede i de første uger. Ved tiltagende smerter omkring en bristning, feber eller mistanke om, at såret er gået op, bør du kontakte læge eller fødeafdeling.

GynObs fysioterapeut vejleder kvinde i tørre slimhinder i underlivet

Hvad kan et efterfødselstjek hjælpe med?

Hos os starter vi med beskrivelsen af det, du ser og mærker, og hvad der eventuelt begrænser dig. Som GynObs fysioterapeuter kan vi vurdere heling, bækkenbundens funktion og støtten omkring skeden. Ud fra det kan vi vejlede dig i, hvordan du gradvist vender tilbage til den bevægelse og træning, du gerne vil, og hvordan du kan tilpasse belastningen, hvis du oplever tyngde eller tryk.

Book et efterfødselstjek hos en af vores GynObs fysioterapeuter