Er du nervøs for en underlivs-undersøgelse?
Hvorfor føles det så grænse-overskridende at booke en tid, selvom du har gener?
Hvis du har udsat at søge hjælp for symptomer fra underlivet, er du langt fra alene.
Vi møder mange kvinder, som har gået med gener i måneder eller år, før de booker en tid. Ikke fordi symptomerne ikke fylder, men fordi selve tanken om en underlivsundersøgelse føles grænseoverskridende.
Tidligere oplevelser kan fylde
For nogle skyldes det tidligere oplevelser med underlivsundersøgelser, som har været ubehagelige eller utrygge. Det kan også skyldes frygtelige eller traumatiske oplevelser relateret til overgreb eller fødsler.
Det kan betyde, at man forbinder alle undersøgelser af underlivet med den samme følelse, også selvom formålet og måden, undersøgelsen foregår på, er en anden.
En GynObs undersøgelse foregår ofte anderledes
Hos en GynObs fysioterapeut er undersøgelsen tilrettelagt med fokus på tryghed, ro og dialog.
Vi bruger ikke stigbøjler eller metalinstrumenter, og undersøgelsen foregår i dit tempo. Du bestemmer hele tiden, og vi fortæller, hvad vi gør, inden vi gør det. Hvis der er noget, du ikke ønsker, bliver det respekteret.
For mange gør det en stor forskel at opleve, at de har indflydelse på hele forløbet.
Se vores GynObs fysioterapeut Camillas gennemgang af en GynObs undersøgelse her.
Frygten for svaret kan fylde
Nogle kvinder er ikke kun nervøse for selve undersøgelsen.
De er også bekymrede for, om de får at vide, at de har en nedsynkning, delte mavemuskler eller en anden udfordring, som betyder, at de aldrig kan vende tilbage til den hverdag eller træning, de ønsker.
Den bekymring møder vi ofte.
Vores fokus er ikke at finde fejl ved din krop eller fortælle dig alt det, du ikke må. Vi er optagede af at finde en forklaring på dine symptomer og hjælpe dig med at forstå, hvad der sker i din krop. Først derefter kan vi sammen lægge en plan for, hvordan du bedst kommer videre.
Find en behandler, du føler dig tryg ved
Hvis du føler dig usikker på at booke en tid, kan det være en god idé at vælge en GynObs fysioterapeut med erfaring inden for det område, du søger hjælp til.
Du behøver heller ikke booke en tid som det første. Mange oplever, at det hjælper at skrive en mail eller ringe på forhånd. Det giver mulighed for at stille spørgsmål, høre hvordan undersøgelsen foregår og få en fornemmelse af, om kemien føles rigtig.
At føle sig tryg er en vigtig del af et godt behandlingsforløb, og du må gerne tage dig tid til at finde den behandler, der føles rigtig for dig.
Du kan læse mere om vores fysioterapeuter her.
Har du brug for mere vejledning og online træning for nedsunken underliv (underlivsprolaps)?
Vores GynObs fysioterapeuter har udviklet online genoptræningsforløb til kvinder, der oplever symptomer fra bækkenbunden eller underlivet, herunder nedsunken underliv, eller blot kvinder, som ønsker målrettet vejledning og genoptræning efter graviditet og fødsel.
Du kan læse om vores 2 online træningsforløb og vidensunivers Stærk Mor - Bækkenbund og Stærk Kvindekrop via linket her.