Lone Nedergaard
Specialer:
UroGynObs / GynObs fysioterapeut
Underlivstjek
Underlivsgener og bækkenbundstræning
Underlivssmerter
Nedsynkning / underlivsprolaps
Inkontinens
Analinkontinens
Vaginisme
Vulvodyni
Operationer i underlivet
Underlivsgener hos mænd
Om Lone Nedergaard
Lone er en af vores erfarne GynObs fysioterapeuter. Hun har været uddannet fysioterapeut siden 2009 og udfører primært GynObs vurderinger / underlivsundersøgelser og specialiseret vejledning i underlivet.
Lone har mange års erfaring med at hjælpe kvinder, der oplever udfordringer med underlivet – uanset om det handler om eftervirkninger efter fødsel eller operation, inkontinens, smerter, arvæv, udfordringer omkring overgangsalderen eller generelt nedsat livskvalitet i underliv og bækkenområde.
Lone prioriterer grundighed og tryghed i den indledende samtale, så man kan føle sig set, hørt og forstået. Her er der plads til at sætte ord på det, der kan være tabubelagt og sårbart at tale om.
Lone sørger for, at der altid bliver tilrettelagt en fælles plan, der tager udgangspunkt i de behov og mål, man har. Hendes tilgang er tillidsfuld, respektfuld og personcentreret.
Hos Lone kan man forvente, at behandlingen altid bygger på den nyeste viden og mange års erfaring, både fra hospitalsverdenen og kommunal genoptræning.
Lones mission er at støtte, styrke og hjælpe den enkelte til at genvinde tilliden til sin egen krop – uanset hvor man er i livet.
Uddannelse - kort
Uddannelse (kort)
UroGynObs fysioterapeut (alle moduler)
Manuelle kurser / osteopatiske teknikker i arvævsbehandling / behandling af kejsrersnit
Sundhedspædagogik: Motiverende samtale v. Gregers Rosdahl
Stress- og trivselsvejleder, Wattar Gruppen
Hjerneskadetræthed og energiforvaltning, BOMI
Ryg: McKenzie A, dynamisk stabilitet intro samt lumbal
Idrætsfysioterapi (intro)
Bassinkurser. samt diverse workshops i 3-kommunalt regi
Erhvervserfaring
2009 - 2017: Gentofte Kommunes Genoptræningscenter, herunder gynobs fys siden 2015
2017 - 2018: Fysklinik, Hellerup
2018 - 2019: Gentofte Kommunes Genoptræningscenter, herunder gynobs fys
2019 - 2020: Fysioterapeutisk rådgiver, Gigtforeningen
2020 - 2021: Holdtræner, FOF og Gigtskolen
2021 - fortsat: Gynobs fys, Køge Sygehus, mave-tarm kirurgisk afdeling
2021 - fortsat: Holdtræner: styrketræning og naturhold
2022 - fortsat: Gynobs fys, Gentofte Kommunes Genoptræningscenter
Andet
Foredrag v. Gerd Johnsen: Regulering af tarmfunktionen ved obstipation, diarré og fæces inkontinens med fokus på borgere i rehabiliteringsforløb
Temadage DUGOF:
2016: Mats-Ola Kalgraff m.fl.: Mænd
2017: Oluf Borbye: Tarmbakterier
2018: Carina Siracusa: Physical Therapy Treatment of the Urologic Patient
Symposium Gynzone: Kvindekroppen – hele livet
Privat
Lone bor i Holte og har 2 voksne børn. Ud over at være hos os i klinikken, arbejder hun også som GynObs fysioterapeut i Gentofte Kommune og på Køge Sygehus som konsulent.
Derudover har Lone været med til at udvikle en helt særlig indsats og tilbud med bassinterapi til stress- og PTSD-ramte. Hun er igang med et større forskningsprojekt, som allerede nu har vist stor effekt.