Julie er en af vores dygtige UroGynObs fysioterapeuter. Hun er uddannet og har speciale inden for bækkenbundsproblematikker, inkontinens, arvæv efter bristning, nedsynkning / prolaps, opspændthed i bækkenbunden, samt funktionelle problematikker.
Hun har arbejdet intensivt med genoptræning af delte mavemuskler / rectus diastase i mange år og er super skarp til at se tilstanden i et helkropsorienteret perspektiv, hvor der tages højde for alle de faktorer, der kan spille ind.
Derudover er hun specialiseret i lændesmerter, bækkengener, herunder halebens- og symfysesmerter. Og så er hun skarp i arvæv og vejledning i genoptræning efter kejsersnit og andre operationer i maven.
Julie er nørdet og yderst dedikeret. Hun arbejder målrettet med genoptræning af kvindekroppen før, under og efter fødsel, med fokus på bækkenbund, delte mavemuskler, kejsersnit og efterfødselsproblematikker.
Hun har mange års erfaring fra fysioterapeutisk praksis på klinik, hvor hun har arbejdet med gener relateret til hele kroppen. Hun har ydermere speciale inden for diagnosticering og behandling af lænde- og nakkesmerter, diskusprolaps, instabillitet og idrætsskader.
Julie er ligeledes uddannet inden for fascieteori (bindevævsteori), og holder sig opdateret på den nyeste viden, som rykker stærkt i øjeblikket.
Julie har altid trænet på et højt niveau, både stabilitetstræning, styrketræning, crossfit, løb og så har badminton fyldt meget i hendes aktive træningsliv.