Fertilitetsfremmende Fysioterapi

Fertilitetsfremmende fysioterapi hos Klinik for Kvindekroppen

Fertilitetsfremmende fysioterapi

Har man fertilitetsudfordringer kan fertilitetsfremmende fysioterapi være en god vej at søge viden og konkrete værktøjer.

En fertilitetsfremmende indsats bygger gerne på en kombination af vejledning, der tager udgangspunkt i den enkelte kvinde (og mand), manuel terapi, arvævsbehandling, øvelsesterapi og laserterapi. På denne måde kan man ved hjælp af fysioterapi øge kvindens chancer for at blive gravide.

Det er ikke hokus pokus, men er på mange måder basal fysioterapi, der støtter kroppen bedst muligt den fertilitetsfremmende proces, ud fra et dybdegående indblik i historikken omkring det, at blive gravid. Måske har man forsøgt i mange år, er i fertilitetsbehandling, eller måske ønsker man blot at optimere kroppens egne ressourcer, fx i forbindelse med arvæv i underlivet, efter kejsersnit eller i relation til smerter ved samleje med videre.

De manuelle behandlingsmetoder har til formål at optimere forholdene i dit underliv og omkring de reproduktive organer, det vil sige din livmoder, æggestokke og æggeledere, med henblik på at skabe gode forudsætninger for en graviditet.

Fertilitetsfremmende fysioterapi er en god kombination med IVF-behandling. Optimalt set kan man opstarte behandlingen 3 måneder forud for IVF-behandling. Behandlingerne ligger klassisk 1 gang i måneden og tilrettelægges, så det ligger forud for ægløsning.

Læs vores blog-indlæg: Spændinger i underlivet - i relation til fertilitet og fertilitetsbehandling

OBS: Klinikken tilbyder ikke fertilitetsfremmende fysioterapi i øjeblikket. Vi henviser i stedet til gode kollegaer hos blandt andet Havnestadsklinikkens Fysioterapi og Micha Grøn.