Endometriose er en tilstand i underlivet, hvor samme type væv som slimhinden i livmoderen, også findes udenfor livmoderen.
Endometriose medfører for de fleste kvinder, der er ramt af tilstanden, kraftige, og nogle gange ulidelige, smerter i underlivet.
Ofte vil slimhindevævet være at finde omkring blære, skede, livmoder, æggeledere, æggestokke og i bughinde og tarme. Her kan det skabe irritation, idet det klistrer sig fast til det omkringliggende væv og på sigt danne generende arvæv.
Vævet påvirkes af de kvindelige kønshormoner og som slimhinden i livmoderen, vil vævet bløde under menstruation. Det giver irritation som en betændelsesagtig tilstand i bughulen, der kan danne sammenvoksninger og arvæv. Det kan fremkalde kraftige smerter under menstruation, ofte yderst invaliderende.
På sigt kan det også give smerter før og efter menstruation og for nogle kan det give kroniske smerter i underlivet.
Cirka hver 10. kvinde i den fødedygtige alder har endometriose og 3-4 procent har endometriose i en sådan grad at det kræver behandling. For de fleste kvinder påvirker det livskvaliteten hos de kvinder, der er ramt af tilstanden.
Endometriose kan give fertilitetsmæssige udfordringer, idet arvævet i bughulen infiltrerer de fertile organer. Hos kvinder der har udfordringer med at blive gravide påvises endometriose hos 20-30 procent og hos kvinder med kroniske underlivssmerter er tallet oppe på 30-40 procent.
Hvordan kan vi hjælpe? 👇