Navlebrok efter fødslen

Navlebrok efter fødslen

Navlebrok

Et navlebrok opstår hos mange gravide i graviditeten, hvor trykket i maven stiger.

Et navlebrok er kendetegnet ved at væv fra bugen kommer ud gennem navlen. Det sker ofte i relation til graviditet. Der ses en større forekomst hvis også delingen i mavens midtlinje er mere udtalt, altså ved delte mavemuskler, hvor vævet er mere forlænget og svækket.

For mange kvinder er et navlebrok primært en kosmetisk gener, men der kan være gener og ubehag forbundet med tilstanden.

Symptomer ved navlebrok

For nogle kan et navlebrok gøre ondt, give kvalme og generel ømhed ved berøring. Det kan ligeledes gøre mere ondt ved træning eller anden belastning, hvor bugtrykket i maven øges.

Nogle kan presse brokket ind igen, dog ofte for at opleve at det buler ud igen kort efter eller ved belastning.

Behandling for navlebrok

De fleste har ikke behov for nogle større tiltag ved et navlebrok. Er man generet kan blive henvist til operation. Egen læge kan henvise til kirurgisk vurdering, som kan foregå på forskellig vis, der afklares i relation til den enkelte. Oplever man gener, er det en overvejelse man bør have.

Det kan endvidere give mening, at opsøge specialiseret vejledning. For mange kan vejledning hos en specialiseret fysioterapeut, omkring kontrol af bugtrykket ved belastning og generel træning være en god vej at gå. Særligt hvis man oplever symptomer.

I mange tilfælde kan det mindske symptomerne og øge mulighederne for at træne uden gener.

Har man delte mavemuskler og træner dette målrettet, vil man ofte opleve, at symptomerne og størrelsen af navlebrokket mindskes i takt med at delingen styrkes og bedres.

Åndedrættet påvirker bugtrykket i ganske høj grad og fokuseret brug af åndedrættet vil ofte mindske symptomer under belastning. Helt konkret vil mange opleve at navlebrokket presses mere ud ved holdt vejrtrækning i en øvelse, end hvis man eksempelvis ånder ud.

Læs vores indlæg “Kan man træne navlebrok”