- Faglig blog -
Rectus diastase - fylder det for meget? Eller måske for lidt?
Rectus diastase - fylder det for meget? Eller måske for lidt?
Opmærksomheden omkring rectus diastase er stødt stigende og det er der mange meninger om.
Nogle mener det er et kulturelt skabt fænomen af et stigende fokus på kroppen som statussymbol. Ligeledes insinueres det, at det af behandlere gøres til en lidelse og at der skabes et behov og en forretning, baseret på frygt hos sårbare kvinder, der lige har født med ønsket om færre symptomer og et kosmetisk fokus. Bom.
Vi kan lige slå fast, at der er NATURLIG deling af lige mavemuskler. Den vi er født med, altså at mavemusklerne naturligt er adskilt af linea alba, og den yderligere deling, der fx opstår under graviditet. Og kvinder er forskellige, det samme vil en naturlig deling også være.
Og så er der den UNATURLIGE deling af mavemusklerne. En tilstand, der ikke er konsensus om hvordan vi skal definere, ej heller om hvor stor den skal være, for at vi kan kalde den rectus diastase. Der er også meget sparsom evidens på området ift målrettet træning.
De fleste kvinder oplever, at det kan være en jungle at finde frem til den relevant viden om rectus diastase og herunder også den mest effektive måde at komme i mål med at “få samlet sine mavemuskler”. Informationerne på nettet kan være forvirrende og mange fagpersoner udtaler sig forskelligt.
Vi har i klinikken, som så mange andre steder, oplevet et stigende behov for at få specialiseret viden og vejledning. Det er i bund og grund sådan vi blev til. For vi er nemlig også af den opfattelse, at der er massivt behov for relevant viden på området. En viden, der bunder i en specialiseret faglig baggrund, krydret med klinisk ræsonnering, baseret på det tilgængelige videnskabelige fundament vi har om relevant træning af kernemuskler, bækkenbund og bindevæv.
Og vi synes slet ikke det får opmærksomhed nok. Tværtimod kunne det være relevant at kigge på hvor meget vi kunne hjælpe kvinderne på vej til en stærk og funktionel bækkenbund og krop, hvis vi tilbød specialiseret genoptræning efter fødslen. At genoptræningen var en obligatorisk del af efterfødselsforløbet. Her kan vi også tilføje behovet for vejledning efter kejsersnit.
Kunne vi måske forebygge inkontinens og andre gener i underlivet, rygsmerter og andet ved at vejlede dem i hvordan de skal bære deres børn godt og stærkt og træne kroppen og kernen indefra, inden den skal yde større belastninger? Eller vigtigheden i at skabe bevægelighed omkring arret efter kejsersnit?
Studier omkring inkontinens hos kvinder er til at tage at føle på. Måske burde en vurdering hos en fysioterapeut med speciale i bækkenbunden være obligatorisk, som supplement til 8 ugers tjekket hos lægen?
Rectus diastase er ikke et nyt fænomen, fordi det er blevet moderne at ville have flad mave. Vi oplever stort set ingen kvinder der kommer ind til os med det fokus. Tilstanden har altid været der, der har bare ikke været samme fokus på kvindekroppen efter fødsel. Det er vores klare opfattelse, at kvinder i dag har øget opmærksomhed på at træne optimalt og målrettet. De har svært ved at navigere i junglen af tilbud, men med ønsket om vende tilbage til en aktivitet, de gjorde tidligere, herunder løb, crossfit og andet. At træne hensigtsmæssigt og klogt for at nå dertil.
Måske begynder kvinder at stille flere krav til de tilbud og kvaliteten af den genoptræning de opsøger efter fødslen. I takt med at kravene til det er være mor, bestemt også er stigende.
Måske er der et øget fokus på at man ikke behøver ligne en gravid flere år efter man har født. At der kan være en årsag til at maven ikke kom på plads, selvom man er tilbage på normalvægten. Og at nogle af de gener man har i form af inkontinens og rygsmerter potentielt kan afhjælpes, så man føler sig stærk til at være mor, lege med sine børn, hoppe på trampolin og klare et fuldtidsarbejde ved siden af. Kravene bliver højere og det kræver, at kroppen er stærk.